28 september 2006

F... hvor jeg er spændt......


Det gør helt ondt i maven. Altså på den gode måde ik?! Jeg ÆLSGER at købe garn og nu er min aftale med Brown Sheep Company i USA faldet på plads og garnet er stort set på vej over Atlanten.................... YIHAAAAA

Der kommer Lamb's Pride Worsted og Bulky.

Jeg har længe kigget på det her for man kan jo ikke købe en strikkebog hos yndlingspusheren (aka: amazon.co.uk) uden at der er mindst en opskrift hvor de bruger det her garn og begge Stitch'n Bitch strikkebøger er fyldt med lækre opskrifter.

Så lige tilbage til Amalie's tænder,- Hanne tak for din kommentar. Amalie har fået en "snor" bag på tænderne både i under og overmund + hun skal bruge natbøjle de næste to år og så kan jeg se at jeg er ikke den eneste som syns at man godt kan være lidt høflig ;-) Nix det er ikke julegaver, bare sådan lidt tidsfordriv indtil jeg får taget mig sammen til at lave noget ordentligt som fx en bluse af en art. Ja, så kom det frem, jeg er en småtings/dimse-strikker i stor stil men kan kun fremvise en!!!! hel bluse/trøje. Det er en smule pinligt når jeg surfer rundt i blogland og kan se andre sprøjte lækre trøjer ud i samme tempo som jeg strikker strømper...... Jeg syns aldrig at der er den helt rigtige ting og så har jeg vist også lidt præstationsangst.......

Men det bliver helt anderledes nu hvor Lamb's Pride lander i butikken (HA,HA). Nej der er faktisk en trøje i hmm, den første Stitch'n Bitch tror jeg nok. En cardigan på forholdsvis store pinde med noget Fair Isle, den har jeg kigget på længe og har ikke rigtig kunnet finde en god erstatning for garnet, nu er der ingen undskyldning længere.......

Lise, ikke for at lokke men den er ret fed den bog. Enkle opskrifter, med masser af variationer og lækre billeder hvor man kan se strikken ordentligt. Skuldervarmeren er lagt ind under artikler i butikken, håber at mine forklaringer er til at forstå.....

Og til Dadidi: Mor kan sende dig noget garn så du selv kan lave dem din dovne hund...... ;-))))))

26 september 2006

kom ikke her.....

Mrs Beetons (Opskrift hos Knitty)uden perler lavet i rester.
Handsker,- mine første, opskrift fra bogen One Skein. Faktisk ret nemme at lave......

Supersej nederdelsponcho, opskriften er fra Lotte Kjær's nye strikkebog "Slip maskerne løs" (kommer lige om lidt i en butik nær dig), og garnet er s'føli fra samme butik. Altså både pigerne og jeg kan passe den som en poncho, men pigerne kan så også sagtens passe den som nederdel. (Det kniber nok lige lidt med moderen........). Tager noget i retning af et splitsekund at lave og koster 2 nøgler garn......
Hvad laver Emma på den her led???? Drej lige din skærm så du kan se hende, hun er nemlig meget glad for sin skuldervarmer lavet det her garn
Her ses den bagfra, der går et nøgle til, så den er let som en fjer. Opskriften lægger jeg ind under artikler i butikken ASAP.

Og ellers har det været en begivenhedsrig dag.... Amalie har fået sin bøjle af efter en god portion ventetid og snak: Vi kom ti minutter før tid (JA, utroligt men sandt) og ventede så i 40 minutter på at komme til. Ingen sagde et pip om hvorfor, men tilsidst blev jeg utålmodig gik til skranken og fik af vide lige om lidt. 10 minutter mere..... Ind kommer vi så, ingen siger undskyld ventetiden, derimod siger de at de synes ikke hun skal have bøjlen af alligevel (Hvilket blev besluttet samme sted sidste tirsdag????) De synes at hendes tænder havde rykket sig tilbage, og foreslog at hun skulle fortsætte med togskinner, elastikker osv nogle måneder mere. Autoritetstro som jeg er tænker jeg selvfølgelig indtil jeg kom til at tænke på en dag for godt en måned siden hvor jeg fik studeret Amalie i profil, tilligemed et begyndende men meget tydeligt underbid. Enden på det blev at bøjlen kom af. Hellere et lille overbid (vi snakker 1-2 millimeter) end en pelikanskovl! Og det besluttede jeg mod tandlægens insisterende råd....

Noget der undrer mig på sådanne steder er at man tager for givet at folk har uendelig tid til rådighed, og jeg synes det er skide ubehøvlet at man ikke engang gider undskylde 40 minutters ventetid.

Hun ser aldeles dejlig ud, men det må I vente med at se for hun drog direkte til København for at gå i biografen....

25 september 2006

Filtede futter, 3 og sidste akt


Sådan her kom de til at se ud efter en tur i vaskemaskinen på 40 grader. Fine, bløde og varme....

19 september 2006

Filtede futter, 2 akt

Jeg går altid en lille bitte smule i chok når jeg tager filtede ting ud af vaskemaskinen, og de her var da godt nok blevet små, (se babysokken).
Jeg har strikket dem i damestørrelsen og efter den obligatoriske hiven og sliden blev de også til et par lækre varme futter i damestørrelse så de står nu til tørre.....


Jeg kan f..... ikke få uploadet billederne, så der bliver altså også en akt 3.....

Filtede futter


Sådan her ser de filtede futter ud før vask, har lige lagt en babysok på en af dem så man kan fornemme størrelsesforholdet. Nu ligger de i vaskemaskinen sammen med et håndklæde, så det er bare at vente.............

Opskriften finder du her og der kan du også se garnet jeg har brugt.