OK denne gang et helt billedfrit indlæg, men
Miri siger jeg skal have gang i min blog og hun har da så ret hende den søde.
Men med hensyn til overskriften så græd jeg næsten. Nej, jeg var nok nærmere i chok over at jeg kunne være så snoske-hamrende-dum. Havde strikket min
Liselotte-trøje færdig fredag aften i den lækreste
tweeed Lucca vaskede den på koldt uldprogram og eftersom klokken var 21.30 og jeg skulle op 03.15 ville jeg have den tør og færdig til arbejde næste dag. Hvad gør en "mental-befængt" hjerne så, den tænker da OK, tørretumbler på 20 grader, det er stuetemperatur, det må være OK. NIX ud kom meget fint og smukt valket trøje str. ca 1-2 år.
Ellers går tiden med hundehvalp som holder mig tæt beskæftiget i løbet af dagen. Det er som at have et-årige tvillinger med forhøjet energiniveau at holde øje med Buster. Pyh, jeg er glad for jeg ikke har små børn,- et hundeår er jo 7 menneskeår IKK???
Og så er vi ved at gøre klar til at man kan komme og kigge på garn-varerne, hvis der sku være nogen som har lyst til det :-)???, vi vil forene det med vores blomstersalg, så der bliver lidt at køre efter når nu man skal sådan en lang tur ud på landet. Men ellers kan det også klart anbefales at man gør en tur ud af det og går en tur i skoven som ligger lige i baghaven og er meget smuk, på under en kilometer kommer man igennem 3 slags skov og en lille gammel jernbanebro det er en fin tur.
Næste gang bliver med billeder, men ellers kan I jo kigge på hvad
min datter bedriver, hun er så dygtig til at strikke og alt muligt andet og har ikke krympehjerne som sin mor ;-)