18 marts 2008

2 x Cobblestone




Ja, ja, jeg måtte jo også prøve :-) Øverste model er en str. L strikket i en tråd Kaffe Fasset strømpegarn og en tråd Arwetta strømpegarn.


Nederste er en str. M strikket i Jeansblå Lucca.

Hot or Not? Hot siger manden. Øverste til torvebrug, den er lun og kan smides i vaskemaskinen, nederste er til lidt pænere brug.


Nu vil jeg lave det her fine sjal til mig selv, største "problem"er at vælge farve.
Amalie har bestilt en Sahara i Isblå Lucca tweed, så jeg har jo slet ikke tid til at sidde her og blogge.... Imorgen er det torve-arbejdsdag. Vi går den gode tid i møde nu, med masser af lækre spæde varer og fine blomster. Jeg er sgu meget heldig......

11 marts 2008

Puppy-Love, sig hej til Buster

Det her er Buster, han er lige flyttet ind hos os. Tæskehamrende sød, og tæskehamrende fræk.

Og, jow manden er vågen indimellem ;-))). Buster kan absolut ikke lide at ligge alene og skal helst ligge i arm,- også om natten. Jeg havde ellers forsvoret nogensinde at skulle have dyr i sengen og nu ligger han der i revnen og godter sig hver nat og jeg vågner flere gange om natten for at se om der er liv i kræet. Det er lidt ligesom at få en baby i huset igen.

Kigger du forbi butikken i denne uge sender vi fragtfrit ved køb over 150,- (tirsdag, onsdag og torsdag) og der er SÅ meget nyt, at det nye lager allerede er ved at være for småt.
Jeg MÅ IKKE gå igang med noget nyt før jeg har gjort noget af alt det færdigt jeg er igang med, øv bøv.