29 december 2005

En hund efter hovedtørklæder

Bimse sidder model for et af hovedtørklæderne........


Må man godt drille sine børn???? Det er hermed gjort. Her tilbringer Amalie sin juleferie. Godt pakket ind i morgenkåbe,diverse tæpper og puder og med the og fjernbetjening indenfor rækkevidde. I går forsvandt hun lige pludselig ind på værelset ved 22 tiden. Da hun kom ud havde hun taget tøj på,- hun var træt af at have morgenkåbe på.......

27 december 2005

Lidt gammelt og lidt nyt

Dette her bliver på et eller andet tidspunkt til at halstørklæde. Garn kan man dårligt kalde det. Det er Shanti Silk fra Hamilton. Billedet yder det ikke helt retfærdighed, men man kan da få en fornemmelse af farverne. (Det er genbrugsgarn, fra Silke Sarier). Det er lidt hårdt at strikke med, så på trods af at det er glat på pind 6, så tager det lidt tid for jeg strikker kun et par pinde en gang imellem, ellers "ryger" mine håndled.







Den her nydelige glade dame er fra en af mine gamle bøger, hun ser så øhhh fiks ud, syns jeg, det er da en helt unik solbrille hun har på, og så den der lille sløjfe i håret. Og vesten, jamen den er der naturligvis opskrift på.
Det er lidt sjovt,- meget af det som er vældigt in i de nye strikkebøger ligner grangiveligt kopier fra gamle strikkebøger,- især dem fra 50'erne. Altså måske ikke lige den her vestting, men jeg er da stødt på en del cardigans og lign. Gud ved hvornår man kan kalde sig designer af en model???









Hovedtørklædet er genopstået i vores husstand. Eller skal man kalde det en strikket bandana??? Hvorom alting er så er de meget populære hos mine piger. Amalies naturkrøller bliver tæmmet effektivt med sådan en tingest, og så slipper hun for moderens "Kan du ikke lige rede dit hår,- eller gøre et eller andet??????".

Garnet? 6 trådet Regia, "Crazy Jungle", et lækkert garn at strikke med og ovenud praktisk. Hvor man kan købe det??? Jamen det kan man lige om lidt i min butik.
nusse&nørkle

AL ting var MEGET MEGET bedre i gamle dage

Citat: Dusk og Bomholt


Se bare her på mit lille udpluk af auktionsfund.



















De her burde ha været med på alle raske knægtes ønskeseddel til jul. En fiks hjemmestrikket badebuks str. ca. 10 år.



21 december 2005

Mobile-rygervanter og en scooter variant.

Du skal lige lægge din computer om på siden for at kunne se de her billeder ordentligt. Forfatteren kan nemlig ikke finde ud af at vende billederne.....




De her er ret sjove. Hvis ellers det er til at se er det en Scootervante, der er en pegefinger og en tomelfinger og så er resten ellers samlet i en "luffe" de ser ret sære ud.
Begge er fra bogen i nedenstående post.

Mobil/Ski vanter


Mobilvanter strikket i glimmerstrømpegarn. Opskriften er fra "Stram garnet".
Samme model har jeg fundet i en strikkebog købt på auktion. Der hedder modellen Skivanter og teksten til billedet lyder: "Hvis man skal have en cigaret på skituren, behøver man ikke at tage vanterne af, fingerspidserne stikkes ud af slidserne så længe".

Ak, ja det var i hine dage før mobiltelefonens indtog. Og før rygning blev en synd.

20 december 2005

HURRAAHHHH

Ikke fordi det snart er jul men fordi jeg i dag endelig!!!!!! er online igen.
ADVARSEL: Skal du som adsl bruger flytte så sørg for at melde det til din udbyder i MEGET god tid. Når du irriteret til hudløshed ringer til din udbyders kundeservice så væbn dig med tålmodighed for ingen kan hjælpe, ingen ved noget "Og det er jo ikke min skyld". Beder du om at tale med en som ved noget så forvent ikke for meget. Du vil blot blive stillet om til en anden som "ikke kan gøre for det og nej jeg kan da virkelig ikke fortælle dig hvornår vi kan lave din flytning". Jeg synes KUNDESERVICE burde været beskyttet af en eller anden form for regelsæt. Der skulle være kriterier som firmaerne skulle leve op til før de kunne tillade sig at oprette en afdeling med det foremål i firmaet. Nå nok om det.

Om jeg har strikket. DET har jeg rigtig meget endda. Jeg vandt over Midwest Moonlight som akut blev inddraget af yngste. Jamen har egentlig lavet alt muligt, billeder må følge en af dagene. Nu vil jeg surfe ud og se hvad der er sket i mit fravær.

01 december 2005

Hvor mange tårer

Kan man nå at græde på 100 km???? Mange skulle jeg hilse og sige. Jeg ved da ikke lige hvorfor jeg gik sådan i krise over den flytning. Nå men nu er det overstået og jeg er glad igen. Fremfor alt har jeg to stjerneglade unger som er ellevilde over at kunne gå frem og tilbage mellem far og mor.

De sidste par dage har givet anledning til flere spørgsmål.

  1. Hvor mange gange kan man strikke frem og tilbage på et midwest moonlight halstørklæde?
  2. Hvordan kan det være at jeg strikker mere baglæns end forlæns?
  3. Hvis dette fortsætter, hvor lang tid kommer det så til at tage at strikke det færdigt?
  4. Er det sådan at jeg skal forberede mig på at det først bliver næste vinter jeg skal bære det?
  5. Og i så fald hvad skal jeg så strikke istedet til at varme min hals?

28 november 2005

Store flyttedag


Ser sørme ud til at blive imorgen. Selvom det er trist at skulle sige farvel til et dejligt og hyggeligt hus og smukke langt-ude-for-lands-lov-og-ret-omgivelser,ved jeg jo også godt at livet bliver meget lettere. Henrik kommer til at spare en times kørsel hver vej til arbejde. Vi kommer til at bo 1 vej væk fra ungernes far, så det bliver ren luksus for dem. Det skal såmænd nok blive godt.

Nå får man så strikket når man skal flytte lige om lidt. Ork ja ;-) ihvertfald fire pinde idag......

Er gået igang med Midwest Moonlight fra "Scarfstyle". Det burde jo være et let mønster, men det er det altså ikke for mig. Jeg synes det er lige så besværligt som alle andre mønstre hvor man skal tælle og koncentrere sig. Garnet jeg strikker i er Elsebeth Lavolds silke tweed. Det er godt nok lækkert garn at arbejde med og jeg elsker tweedgarner. Jeg har været så heldig at få neglene i nogle kilo, så jeg har så meget at jeg sælger af det.

26 november 2005

Pyttelillekameras bolig


Kameratasken er lavet i Noro Blossom, hæklet med klumper som ungerne kalder det.

Nej, billedet er ikke særlig godt. Men når nu jeg har lavet en så fin ting til kameraet, så regner jeg med at det vil være mere samarbejdsvilligt fremover.

Imorgen




Bliver ikke altid til imorgen. Nogen gange er imorgen blevet til en uge eller en måned senere. Hvem stjal tiden????

Her i huset er det en flytning mellem landsdele der stjæler tiden. Vi skal sige farvel til det her, blandt andet. Smukke aftener uden nogen forstyrrende elementer i form af gadelygter og bebyggelse.




Det pyttelille kamera har dog på trods af alt flytterodet fået sig et sted at bo. OG jeg har fået lavet mig et par vanter da jeg,- genial og forudseende som jeg er, har fået sendt hele kurven med huer og vanter afsted til midlertidig opbevaring sammen med alskens andre ting og sager jeg ikke mente vi havde brug for lige nu. Heldigvis har ungerne nået at hamstre inden pakkeånden besatte deres mor. Lige nu venter vi sådan set bare på at det skal blive torsdag. Alt er pakket ned,- eller smidt ud ;-)
Iøvrigt, det der med at smide ud. DET skal man godt nok gøre når familien er udenbys. Når jeg får udsmidningsflip så er der ingen sentimentale følelser. Kæresten gennemgår hver eneste ting meget nøje og piller sågar op af sækkene hvis vi gør det sammen. Det har jeg ikke tålmodighed til.

17 november 2005

Årh ja det er svært det her




FX bryder jeg mig ikke om en orange overskrift. Men hvon hulen laver jeg den om???

Sad til klokken meget sent og surfede for at finde frem til værktøjer til bloggen. Det gjorde mig ikke meget klogere eftersom jeg er både it blind, teknisk blind m.m.
Faldt dog over den her side som var meget sjov at kigge på. Jeg lavede blandt andet det her.


I nat drømte jeg om blogging. Mareridtsagtige drømme. Måske er det slet ikke sundt det her???? :O)

NÅ, jeg har forsøgt at tage nogle billeder af alt mit garnrod. Vi ligger lige midt i en flytning, så alt er på en eller anden måde kaos.

Ha, nu kan jeg sørme ikke finde mine billeder. Kameraet er en nyinvestering just modtaget igår. Det er pyttelille. Tror jeg bliver nødt til at strikke en "trøje" til det, så det kan få lidt beskyttelse når det ligger og roder rundt i min taske.

Nu har jeg fundet billederne, men kom på en eller anden måde til at sætte det ind ved siden af det andet. Så slet det dog!!!! Mmmm, men det kan jeg altså ikke lige finde ud af, så det der ligner en lille vorte ovenpå det andet er et billede minimeret til ukendelighed.
De billeder vil åbentbart kun være der. Det må jeg rode med senere. Billedet forestiller en af de kasser med garn som er landet her indenfor de sidste par dage.

16 november 2005

Så kom jeg så langt

Og imorgen skal der dælme noget strik og nogle billeder på bloggen. Har idag fået det lækreste garn fra Hamilton design sammen med bogen Transitions, den er så! betagende synes jeg. Kæresten fik den stukket i hænderne, bladrede troligt og sagde Hvad er det jeg skal se???? TSK TSK

Der er smukke billeder som pronto sender mig til Sverige, gode modeller som anvender det lækreste garn.