30 januar 2008

Stilstand og blå mærker

Det er ikke noget særligt godt billede men en uge gammel forstuvning har gjort min fod gul, blå, opsvulmet og stærkt smertefuld fra tæerne og et godt stykke op af ankelen.

Har det på samme måde indeni.

Ingen burde blive revet bort af en hjerneblødning som 42 årige, det er ikke rimeligt. Jeg skælder ud på nogen og noget og alting.

28 januar 2008

Min Søster 040365 - 280108

Allerkæreste storesøster!

Vi har haft det så svært, især dig.
Den barndom var, ja det rene lort. Jeg kunne klare mig, men du havde det sværere med det. Kan du huske da vi gik i skole sammen og jeg bankede de der drenge fordi de drillede dig med dit høreapparat? Jeg havde træskostøvler på og jeg sparkede hårdt fordi de havde lukket dig inde i et skab.
Vores rejse har været lang og underlig, forældreløse men med levende forældre som bare ikke ville være forældre, dig så langt væk i plejefamilier. Vi var da ikke så slemme, synes du? Vi var jo bare børn......

Der har været alt for lange perioder, hvor vi ikke fik snakket sammen og hvor jeg ikke kunne hjælpe dig, selvom jeg syntes at jeg skulle og prøvede. Tilsidst tror jeg at jeg gav op, men du skal vide at du har altid været i mine tanker og i mit hjerte og det samme har dine børn. Livet giver ingen mening idag, du skulle være her mange, mange år endnu for dine 5 unger.

I dag har billederne fra vores barndom fløjet rundt i mit hovede, der ER billeder af os to sammen hvor vi er to små glade unger, der har været en gang hvor tiden var god. Jeg er ked af at jeg ikke har et billede af os som voksne, sammen.

Jeg ved at du elskede dine unger overalt på jorden og jeg lover dig, at jeg nok skal tage mig godt af dem og være der for dem, jeg skal nok passe på dem og gøre alt hvad der står i min magt for at hjælpe dem, idag, imorgen og resten af mit liv.

Elsker dig Søs.

Det her er fandme ikke retfærdigt.

Timeout

Mit hjerte bløder

16 januar 2008

Host,- og det er så her vi bor















Og vi er jo bare heldige at have fået et så dejligt sted,- men det var sgu en hård flytning og December måned bød på alskens fysiske og psykiske genvordigheder, så det hele har været lidt/meget underligt og svært og vi er først ved så småt at nå op til overfladen igen nu.


Ser frem til foråret og forsøger at glæde mig over de små ting.


Butikken har også ligget lidt stille, men nu sker der ting og sager igen. Vi har sat en masse på udsalg og der kommer mere. Der kommer selvfølgelig også nyheder på hylderne igen, de første ordrer er sendt afsted.