Prøve nummer to på sjalet blev lavet i bilen på vej til Sverige i Påsken til det her dejlige sted. Amalie tog billeder, vejret var ikke lige helt i top men det gør jo ikke stedet dårligere.
Billedet her er bådehuset som vores venner har sat så fint i stand. Fronten mod søen er udskiftet med genbrugs-panoramaviduer og det er lavet om til et lille hyggehus hvor man kan sidde i tørvejr og have den fulde udsigt over søen. På grunden ligger der hele to dejlige huse,- et pyttelille et og et som er lidt større. Det er! et dejligt sted og som med mange ødegårde i Sverige: Vand i brønden og das. Vandet i brønden har jeg aldrig haft problemer med, dasset har jeg det lidt sværere med. Ikke at jeg ikke kan/vil bruge det, men det er ikke en ting jeg er vild med.At skulle hente vand er egentlig bare hyggeligt og en af de der små ting som gør at man virkeligt kommer ned i gear når man kommer til Sverige. Påskelørdag er åbentbart en stor dag i Sverige med fyrværkeri om aftenen så det fik vi også set i horisonten, men sjalsstrik blev det ikke til meget med.



