27 februar 2007

kulør på tilværelsen






Jeg har været igennem en rigtig lang lilla periode, men nu tror jeg det er ved at være tid til at putte lidt nye farver på paletten. De her gør mig glad. Faktisk er det her garn yndlingsgarnet for tiden. Sidste projekt på pindene er benvarmere med noget blondeværk og noed' i den gule farve, som ganske passende hedder Mango, hvilket så fører mine tanker hen på at jeg er så heldig at jeg også er grønthandler og jeg ved at der ikke går mange måneder før det er tid til de små pakistanske honningmangoer der smager så godt at man kunne tisse i bukserne af bar begejstring.

Ups sidespring. Rent faktisk strikker jeg en del men er virkelig dårlig til at få taget billeder og syns måske også at sokkepar nr 35 ikke er verdens mest spændende ting at fotografere ikke engang selvom man strikker dem i Lornas Laces som jeg er blevet helt afhængig af at strikke med (og som til stadighed begejstrer mig med de sære farveskift).Men for at vende tilbage til kidmohairen i de glade farver: I Romantisk Countrystrik er der for en gangs skyld nogle gode ting som man har lyst til at strikke. Der bliver efter min mening udgivet ALT for mange bøger hvor der bliver taget patent på endnu et retstrikket halstørklæde osv osv, men fra den bog er der allerede røget et par småting af pindene, blandt andet det samme tørklædex2. Tørklædet har sågar et navn, men eftersom NOGEN har forlagt min bog sådan lige midlertidig kan jeg ikke finde det, men det er hæklet i kidmohairen her ovenover og det er dælme pænt og dejligt at have på. (Ja, jeg skal nok få fotograferet...)

Hermed premiere på et helt fantastisk fænomen her i huset: BUNDEN AF VASKETØJSKURVEN. Den er sjældent set.....

3 kommentarer:

LiseStrik sagde ...

Ja vi vil se billeder at dit strik, så hit med dem.
KH Lise

zeusstrik sagde ...

er der bund i vasketøjskurve????????????????????????

kh hanne s

Dana Watsham sagde ...

Ufint at snakke om honningmango .... nu er der savl i mit tastatur!!!!