27 april 2007

Sådan ser det ud når vi grønthandler




Mange synes nok at det er et lidt sært job at være torvehandler, men det er jeg altså 2 gange om ugen, året rundt og jeg elsker det. Vi er et uddøende folkefærd tror jeg, jeg er en af de yngste og jeg er ved at runde et skarpt hjørne....

Apropos fødselsdag så ringede ældstebarnet igår og fortalte at hun ikke kan komme hjem til min fødselsdag, hun har mundtlig dansk eksamen den dag. ØV, men sådan er det bare. Til gengæld kommer hun hjem i eftermiddag og bliver til mandag, det bliver dejligt og lur mig om ikke der kommer en jordbær lagkage på bordet.

På pindene sidder et af de famøse Chevron scarfs i det nye garn fra Stroud Wool. En kunde var så sød at gøre mig opmærksom på at det jo faktisk er magen til det garn man bruger i opskriften. Billede følger når jeg er nået lidt længere med det. God weekend til alle derude.

5 kommentarer:

Svit sagde ...

Bare det var mig, der var grønthandler. DET ville jeg også elske!
God weekend
MarianneS

Sylvia sagde ...

Det må være en koselig jobb, å være grønthandler. Og når det er riktig kaldt tar du på de varmeste ullplagg du har strikket selv.....

Og så må det være fint å treffe på mange hyggelige kunder.

Ha en fin helg!

Losarinas mor sagde ...

Nej, hvor herligt! Tænk at du sælger grønsager på torvet! Jeg ville gerne handle hos dig, det ser meget indbydende ud! Rabarber, ååh jeg får kagelyster....

Hannele sagde ...

Så läckert och gott det ser ut.

Siffe sagde ...

Gad vide hvor jeg finder SÅ lækker en grønthandler??
(Selvom det er en 40-årig ;-))

Ville gerne fylde min grøntsagsskuffe derfra.
KH Siffe