05 februar 2006

Lækkert garn

Kommer der masser af hele tiden, og den anden dag kunne jeg stort set ikke få armene ned. Sommer inspirations hæftet fra Schachenmayr er virkeligt lækkert. Flotte design, tjek lige de her billeder. Det er en stil som jeg personligt godt kan lide. Afslappet men alligevel med gode detaljer. Den lyserøde jakke er jeg ret vild med. Og se lige tingene til mor/barn på det "Lilla" billede. Fedt billede forøvrigt.

SÅ TIL NOGET HELT ANDET

Jeg er vred,- vred over at mine børn som kom hjem fra skiferie igår sidder med dynerne op over ørerne og spørger med bange øjne "Sker der nu noget i Danmark?". INGEN skal fortælle mig hvad jeg skal sige og mene om et emne i mit eget land. Ingen regering i mellemøsten skal forsøge at pådutte en dansk folkevalgt regering at ændre lovgivningen omkring ytringsfrihed. Mine børn skal fandme ikke gå rundt og tro at de ikke må have en mening om Muhammed, Jesus, Buddha eller naboen. NEVER-EVER vil jeg kunne finde det acceptabelt. At gøre det her til en debat om integration er 100% forfejlet. Det her handler om frihed, ikke kun frihed til at ytre sig som man ønsker men også frihed til at tænke og være.
Jeg forstår godt at der rejser sig en gruppe af moderate muslimer og jeg er fuld af beundring for Naser Khader som tør stå frem og sige til Abu Laban at han måske skulle bosætte sig et sted hvor det ville være lettere for ham at være praktiserende fundamentalistisk muslim. Jeg begriber ikke hvorfor man vil insistere på at bo i et land hvor man er så uenig i alt hvad det land står for. Jeg kunne da aldrig finde på at bosætte mig i fx. Saudi Arabien. Jeg ville aldrig kunne leve med burkaer, ingen ret til kørekort, pas osv (som kvinde).
Proportionsforvrængningen i det der er sket og sker er fuldkommen vanvittig og den burde om noget få alle danskere og europæere til at stå sammen, på tværs af partiskel og holdninger iøvrigt og så få vendt det her den rigtige vej og væk fra nogle småkedelige tegninger i en avis.
Der er noget helt basalt forkert når en gruppe af mennesker mener at de på baggrund af deres religion kan retfærdiggøre vold og undertrykkelse.

3 kommentarer:

Fríða sagde ...

og hurra for det, så sandt, så sandt!
hilsen fra Island hvor vi ser på det hele megert undrende!

Anonym sagde ...

Vel sagt!!

Anonym sagde ...

Ja, det er en skræmmende situation, og ingen kan bilde mig ind, at det nu KUN drejer sig om de tegninger...mon en vis JP-mand er ved at få en dårlig smag i munden over den eskalerede situation?