23 marts 2006

Florence, Pernilla og Tanne




Først Florence som jeg har strikket i den turkis/grønne udgave. Jeg synes garnet er vildt flot, og sjalet hænger stort set på mig døgnet rundt fordi man kan binde det på ryggen, så der er ikke noget der hænger og dingler ned i bolledejen, kaffen og så videre..... :o) Florence hænger på Pernilla. Pernilla og jeg har et lidt anstrengt forhold til hinanden, men hun fulgte med som det tynde øl da kæresten kom ind i mit liv. Hun og hendes søster og deres fodskammel lillebror. Det ser ud til at vi hænger på hinanden for evigt: Da en møbelopkøber var her og kigge på dem for nylig fortalte han os at de var SÅ out of date, og han kunne faktisk ikke give os penge for de tre ting meeeen "Jow jeg vil give jer 4000,-". Jeg sagde det ikke højt, men tænkte meget kraftigt "Kan du komme ud". Det er jo ikke sådan rent personligt jeg ikke kan lide Pernilla, og jeg har tilbragt mange timer med strikketøjet og hende. Det er bare fordi jeg ikke er vild med sort læder og egentlig har vi slet ikke plads.

Nå, nu er der igen!!!!!!! problemer med at uploade billeder, så Tanne må vente.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Tag du bare et par ture til i hende der Pernilla, det kan jo være at du kommer til at holde af hende til sidst. Thi Hi!!

KH Lise