15 april 2008

Så åbner vi på fredag

SÅ hvis man skulle have lyst til at kigge forbi er man hjerteligt velkommen. Denne fredag som jo er en af de hellige sidder vi på pinden mellem 11.00 og 19.00.

Fredage fremover er det fra 14.00 til 19.00, medmindre vi skriver noget andet her på bloggen. Vi glæder os til at se jer.

UPS! Adressen er nok en god ting at nævne?! Ingelstrupvej 4, 4682 Tureby. Send endelig en mail hvis du har spørgsmål før du begiver dig ud på udflugt.

Husets store datter kommer hjem på weekend og vil også være at finde på området, hvis nogen skulle have lyst til at se hvordan en Strikkekat ser ud i virkeligheden :-))))

Og så til noget helt andet og hyggeligt: Selvom man er blevet 15 år kan man godt hygge sig en hel eftermiddag og aften med bedstevenninde og bål, tænk engang så mange timer uden laptop
og MTV.....

Og så er tøjet på plads til de forestående konfirmationer, dette er et billede af en ydersttilfreds Emma, men jeg måtte ikke tage hovedet med "Uden hovede mor,
uden hovede mor"
Det er lige blevet til et par Hundertwasser sokker. Ankelstykket er strikket i spiral og foden helt almindeligt. Farven? "Die Strasse Zum Sozialismus" Herligt navn....

09 april 2008

Krympe-hjerne = krympe-trøje og næsten åbent

OK denne gang et helt billedfrit indlæg, men Miri siger jeg skal have gang i min blog og hun har da så ret hende den søde.

Men med hensyn til overskriften så græd jeg næsten. Nej, jeg var nok nærmere i chok over at jeg kunne være så snoske-hamrende-dum. Havde strikket min Liselotte-trøje færdig fredag aften i den lækreste tweeed Lucca vaskede den på koldt uldprogram og eftersom klokken var 21.30 og jeg skulle op 03.15 ville jeg have den tør og færdig til arbejde næste dag. Hvad gør en "mental-befængt" hjerne så, den tænker da OK, tørretumbler på 20 grader, det er stuetemperatur, det må være OK. NIX ud kom meget fint og smukt valket trøje str. ca 1-2 år.

Ellers går tiden med hundehvalp som holder mig tæt beskæftiget i løbet af dagen. Det er som at have et-årige tvillinger med forhøjet energiniveau at holde øje med Buster. Pyh, jeg er glad for jeg ikke har små børn,- et hundeår er jo 7 menneskeår IKK???

Og så er vi ved at gøre klar til at man kan komme og kigge på garn-varerne, hvis der sku være nogen som har lyst til det :-)???, vi vil forene det med vores blomstersalg, så der bliver lidt at køre efter når nu man skal sådan en lang tur ud på landet. Men ellers kan det også klart anbefales at man gør en tur ud af det og går en tur i skoven som ligger lige i baghaven og er meget smuk, på under en kilometer kommer man igennem 3 slags skov og en lille gammel jernbanebro det er en fin tur.

Næste gang bliver med billeder, men ellers kan I jo kigge på hvad min datter bedriver, hun er så dygtig til at strikke og alt muligt andet og har ikke krympehjerne som sin mor ;-)

18 marts 2008

2 x Cobblestone




Ja, ja, jeg måtte jo også prøve :-) Øverste model er en str. L strikket i en tråd Kaffe Fasset strømpegarn og en tråd Arwetta strømpegarn.


Nederste er en str. M strikket i Jeansblå Lucca.

Hot or Not? Hot siger manden. Øverste til torvebrug, den er lun og kan smides i vaskemaskinen, nederste er til lidt pænere brug.


Nu vil jeg lave det her fine sjal til mig selv, største "problem"er at vælge farve.
Amalie har bestilt en Sahara i Isblå Lucca tweed, så jeg har jo slet ikke tid til at sidde her og blogge.... Imorgen er det torve-arbejdsdag. Vi går den gode tid i møde nu, med masser af lækre spæde varer og fine blomster. Jeg er sgu meget heldig......

11 marts 2008

Puppy-Love, sig hej til Buster

Det her er Buster, han er lige flyttet ind hos os. Tæskehamrende sød, og tæskehamrende fræk.

Og, jow manden er vågen indimellem ;-))). Buster kan absolut ikke lide at ligge alene og skal helst ligge i arm,- også om natten. Jeg havde ellers forsvoret nogensinde at skulle have dyr i sengen og nu ligger han der i revnen og godter sig hver nat og jeg vågner flere gange om natten for at se om der er liv i kræet. Det er lidt ligesom at få en baby i huset igen.

Kigger du forbi butikken i denne uge sender vi fragtfrit ved køb over 150,- (tirsdag, onsdag og torsdag) og der er SÅ meget nyt, at det nye lager allerede er ved at være for småt.
Jeg MÅ IKKE gå igang med noget nyt før jeg har gjort noget af alt det færdigt jeg er igang med, øv bøv.

27 februar 2008

Sokker,hverdagsliv,sorg og host.

Vi var fem til hjemmelavet pizza de anden dag og ingen ville have det samme på, så vi syns selv vi var geniale da vi lavede peberfrugt-bogstaver..... Øhm..

Jeg kan stadig kun have en stor sok på venstre fod så de fleste dage har jeg to forskellige på, men begge disse er nystrikkede, den lilla i Arwetta multi
Kanten har noget mønsterværk, men jeg blev træt af det og lavede foden retstrikket.....

Den anden har en særlig historie,- det er min sørgesok. Da vi skulle til min søsters begravelse kunne jeg ikke have andet end mandens badetøfler på og det her garn var det som kom tættest på at være sort og tykt. Ved ikke om den får en makker, det er lidt underligt for den vil altid være min sørgesok. Tænker meget i disse dage og er mentalt flad. Et par dages feber/influenza har ikke gjort det bedre men jeg tror bare det er min krop som siger fra. Savner min søster, savner at vide at hun er der et eller andet sted, ville ønske jeg kunne gøre tusind ting om og skrue tiden tilbage.

Manden har også været ramt af host og snot. Og så ville jeg bare lige vise at tæppet kan dække 185 cm krop......

20 februar 2008

Malle har fødselsdag


og det har hun jo og det er idag,- at dette underskønne barn bliver 15 år.....

19 februar 2008

Slut, Prut, ZigZag


Det har taget godt og vel et halvt års tid og jeg gør det aldrig mere....... Men Øhm, det sagde jeg også da jeg havde fået ældstebarnet....

Garnet er udelukkende Arwetta strømpegarn, da jeg hader at arbejde med bomuldsgarn, desuden har det den fordel at det kan vaskes og tørretumbles...
Tæppet måler godt og vel 140x175 cm, så det er et rigtigt putte-hygge-tæppe.

13 februar 2008

Det ender med det bliver forår


Alle tegnene er der..... Noget af det bedste ved at flytte til et nyt sted er at gå rundt og opdage hvad der sker i haven. Jeg bliver latterligt begejstret hver gang jeg finder noget nyt der er på vej og slæber manden og ungerne rundt i haven for at vise dem det. De deler ikke helt min begejstring og mindste barnet har nået den alder hvor kommentaren er "Øh, ja det er vintergækker???????????????, jeg går ind det er koldt"
Er det ikke en fantastisk sten? Af en eller anden grund er der rigtig mange sten på grunden. Når man går rundt i alle krogene af haven minder den så meget om en svensk skovgrund.
Vi kaster lange skygger mig og min krykke. Det er lidt bøvlet at gå rundt og snuse i alle hjørnerne på krykker, men skal ud og have en daglig runde. Det eneste jeg har sprunget over siden foden gik i udu er skoven vi har nede bagved, men mon ikke jeg skulle prøve at kigge derned en tur i dag. Hunden har været meget trist i alle de dage hvor vi ikke kunne gøre som vi plejer, men nu er vi tilbage i vores vaner sådan nogenlunde.

Alle Babette firkanterne er færdige, og jow Miri jeg har sgi fået hæftet alle enderne. Tog dit råd til mig og stablede mig op med puder og tæpper på terassen i søndags, nød det gode vejr og hæftede ender. Nu skal der så sys sammen, startede igår men kunne ikke rigtig komme igang, var trist, ugidelig og irriteret. Endte med at fyre hele baduljen ned i en pose og starte på nogle strømper med lidt udfordring i,- "Eveningstockings for a young lady" fra "Knitting vintage socks". Strikker dem i den her farve, er faktisk lidt overrasket over det garn. Er altid en anelse skeptisk når noget er billigt (SNOB), men det er rigtig rart at strikke med og ser pænt ud.

12 februar 2008

..............................


Vi fik sagt farvel og på gensyn, det var smukt, sørgeligt og højtideligt på den helt rigtige måde. Præsten holdt en rigtig god tale som også gav os et smil på læberne, midt i alle tårerne. Og mindede os alle om at børnene nu har brug for al den støtte og kærlighed de kan få. Hele familien var samlet for første gang i mange,mange år. Hun ville ha elsket det. Hun skal ligge på den smukkeste kirkegård jeg kender, der er så fredfyldt og næsten lige ved siden af farmor og farfar, det er en rar tanke.
Tak til min søde niece fordi du kæmpede og fik gennetrumfet det.

Sorgen ligger og lurer lige under overfladen: Skal jeg virkelig,virkelig aldrig mere høre dig sige "Hej Moster, hvordan går det?" i telefonen???? Hun kaldte mig altid moster....

Pas på hinanden derude.

Og der var noget brækket i foden forresten, så den står på krykker og noget underlig tapefikserings-ting de næste fire uger.

05 februar 2008

Babette og tanker

Så er startskuddet gået til et Babette Blanket fra Interweave Crochet Magazine (opskriften kan downloades på knittingdaily.com). Det er alt hvad min hjerne kan kapere i disse dage hvor min hjerne er grød og min fod næsten uanvendelig. Lægen siger at foden nok skal have sig en seks ugers tid til at komme sig, men den skal røntgenfotograferes på torsdag.

Imorgen skal vi sige farvel til min søster, det er næsten ikke til at rumme og skal tages i meget små bidder. 5 børn skal sige farvel til deres mor alt, alt for tidligt.

Min søde kæreste synes jeg trængte til en opmuntring, så han kom hjem med en fin blomsterkurv til mig:


30 januar 2008

Stilstand og blå mærker

Det er ikke noget særligt godt billede men en uge gammel forstuvning har gjort min fod gul, blå, opsvulmet og stærkt smertefuld fra tæerne og et godt stykke op af ankelen.

Har det på samme måde indeni.

Ingen burde blive revet bort af en hjerneblødning som 42 årige, det er ikke rimeligt. Jeg skælder ud på nogen og noget og alting.

28 januar 2008

Min Søster 040365 - 280108

Allerkæreste storesøster!

Vi har haft det så svært, især dig.
Den barndom var, ja det rene lort. Jeg kunne klare mig, men du havde det sværere med det. Kan du huske da vi gik i skole sammen og jeg bankede de der drenge fordi de drillede dig med dit høreapparat? Jeg havde træskostøvler på og jeg sparkede hårdt fordi de havde lukket dig inde i et skab.
Vores rejse har været lang og underlig, forældreløse men med levende forældre som bare ikke ville være forældre, dig så langt væk i plejefamilier. Vi var da ikke så slemme, synes du? Vi var jo bare børn......

Der har været alt for lange perioder, hvor vi ikke fik snakket sammen og hvor jeg ikke kunne hjælpe dig, selvom jeg syntes at jeg skulle og prøvede. Tilsidst tror jeg at jeg gav op, men du skal vide at du har altid været i mine tanker og i mit hjerte og det samme har dine børn. Livet giver ingen mening idag, du skulle være her mange, mange år endnu for dine 5 unger.

I dag har billederne fra vores barndom fløjet rundt i mit hovede, der ER billeder af os to sammen hvor vi er to små glade unger, der har været en gang hvor tiden var god. Jeg er ked af at jeg ikke har et billede af os som voksne, sammen.

Jeg ved at du elskede dine unger overalt på jorden og jeg lover dig, at jeg nok skal tage mig godt af dem og være der for dem, jeg skal nok passe på dem og gøre alt hvad der står i min magt for at hjælpe dem, idag, imorgen og resten af mit liv.

Elsker dig Søs.

Det her er fandme ikke retfærdigt.

Timeout

Mit hjerte bløder

16 januar 2008

Host,- og det er så her vi bor















Og vi er jo bare heldige at have fået et så dejligt sted,- men det var sgu en hård flytning og December måned bød på alskens fysiske og psykiske genvordigheder, så det hele har været lidt/meget underligt og svært og vi er først ved så småt at nå op til overfladen igen nu.


Ser frem til foråret og forsøger at glæde mig over de små ting.


Butikken har også ligget lidt stille, men nu sker der ting og sager igen. Vi har sat en masse på udsalg og der kommer mere. Der kommer selvfølgelig også nyheder på hylderne igen, de første ordrer er sendt afsted.






19 november 2007

Wool-pets er nuttede....






Jeg falder tit over ting på nettet som jeg synes skal købes hjem til butikken og tit er der ikke langt fra tanke til handling, billederne illustrerer sidste nye "fald". Der sidder en pige i USA som fik den her fine ide: I æskerne er der alt hvad man skal bruge til at lave de forskellige dyr, ved at nålefilte. Der kommer også isbjørne, skilpadder m.m., snemændene er en sær-jule-udgave-ting.


De er da SØØØØØDDDE er de ikke?





Takker Karen mange gange for nomineringen til You make me smile - prisen. Det er alt for fint og sødt af dig. Her har jeg bagholds-angrebet en sagesløs strikker og bedt om designarbejde og så får jeg enda en pris for det ;-)





Er lidt fortravlet for i vores lille verden sker der ting og sager. Vi skal flytte,- lige om lidt faktisk. Det er gået stærkt med at drømmehuset landede lige i turbanen, så nu kommer der dælen dytme garn på hylderne for der bliver rigtig meget plads, til rigtig meget garn :-))).

Det vil nok også betyde at vi måske ikke helt kan sende fra dag til dag i en periode, men lad os nu se hvor galt det går.

01 november 2007

Kan man godt elske garn?

Jeg tror jeg elsker det, nej jeg ved jeg elsker det. Når der kommer nye forsyninger fra Lorna's Lace's, kilder det i min mave og jeg MÅ bare flå kasserne op og se og røre. Som man kan se roder det ganske meget, men hvad gør det? Det er jo både smukt og blødt..... Denne gang er der en lille gave med til mig selv, nederst i højre hjørne kan man lige se en pose rødt garn. Det er Lion and Lamb i farven Red Rover som skal forvandles til et tørklæde til moi :-))))). Ellers er der nyheder på programmet, Sheperd Sport, 6-trådet strømpe-eller hvad man nu vil bruge det til garn, Uh det er guf.
Og Swirl DK, et sjovt garn i merinould og silke. Silken er spundet rundt om ulden,- det ligner grangiveligt noget man kan spise......


Så vil jeg lige dele et citat med jer fra en af mine andre passioner. Arh, OK, passioner er måske lige i overkanten, men kæresten mobber mig med ham, når jeg i tide og utide kommer til at sige "Martin siger at.........". Martin er ikke en af vores venner, ej heller en bekendt, kunde eller noget som helst andet i min lille verden. Martin bor i mit baghovede når vi snakker forretning, Dr. Phil dukker indimellem også op deromme, (hmmmm, hvad mon Martin siger til det). Nå, til sagen Martin Thorborg, iværksætter guru'en over dem alle er efter min mening en meget klog mand og derfor ryger der, host - en sjælden gang et "Martin siger at......" ud af min mund.
I dag sagde Martin det her på min mail:

Vi er efterhånden et folkefærd der ikke vil betale for noget som helst vi selv kan fumle os frem til, og det holder os tilbage. Tænk hvis vi koncentrerede os om det vi var gode til, og lod andre om det vi ikke kunne lide at lave, og derfor ikke var gode til. Så ville ting blive gjort bedre, og vi ville alle blive rigere og få et sjovere liv.

Martin Thorborg, citat fra nyhedsbrev.

Og han har efter min mening så inderligt ret. Og det her gælder på rigtig mange områder, men lige aktuelt for mig og min butik betyder det at der er en utroligt dygtig og kreativ pige som skal designe nogle modeller til butikken. Hvem giraffen er ? kig her på hendes blog, samme sted vil I også kunne følge med i processen omkring hendes designs. Og glæd jer, det gør jeg ihvertfald rigtig, vældigt meget.....

26 oktober 2007

Hvis du viser mig din, så viser jeg dig min,- Strikketaske.

Vi har en dejlig udsigt, så længe det varer. Drejede jeg kameraet 10 cm til venstre ville I kunne se 6 kæmpegravemaskiner, der er ved at gøre klar til byggeri. Men jeg vælger at se den her vej....

Vi høstede under sofaen og frem dukkede alverdens sokker,- Og det er jo i virkeligheden helt vildt pinligt at vise frem. 1. det er ikke hver dag jeg støvsuger inde i hjørnerne under sofaen, 2. jeg sparker altid sokkerne af når jeg ligger og dovner den på sofaen, 3. Jeg skælder altid ungerne ud over at de smider mine hjemmestrikkede væk.
Så til "Hvis-du-viser-mig-din-så-viser-jeg-dig-min,- Strikketaske!" Jeg burde have taget et billede af tasken lukket i, for det kan den altså godt ;-)
Nedenstående billede illustrerer så hvad jeg slæber rundt på og afslører samtidig mine laster og lyster. Og så er jeg da vist ikke kommet mig helt over min lilla periode endnu.
Er I nysgerrige efter at vide hvad alle disse ufo'er er? Øverst fra venstre "Sock not leggings" i farven Blackberry. Derefter last nr. 1 : åh, jeg elsker pebermyntechokolade og de her er geniale, en lille lommeæske After Eight, Last nr. 2: Jeg er nysgerrig derfor "The Secret" , Last nr. 3. Jeg ryger.
Vi haster videre til næste række fra venstre mod højre. Sokker til en værtindegave imorgen i noget af Kaffe-garnet. Derpå "Anniversary socks" igen en model fra "Favourite socks" (se sidste indlæg), herlig model at strikke og garnet passer perfekt til den model. Så er der mit p.t. smertensbarn, omgang efter omgang efter omgang af glat strik inden der skal ske noget sjovt. Det skal blive til en islænder til mig selv, modellen er en oldsag jeg engang har hevet ud af et blad, garnet er ren koksgrå merinould. Og sidst men ikke mindst krave/skuldervarmeren fra sidste indlæg. Derudover ligger der diverse pinde, saks, målebånd, gamle kvitteringer, hårtingester, ekstra garn, nullermænd og meget mere.....


19 oktober 2007

Waving Lace Socks

I mangel på model er mine egne fødder model, det giver altid lidt sære billeder og stolpeform på benene (som om det ikke var slemt nok i forvejen;-).
Nårh, men modellen er som sagt "Waving Lace Socks" fra Favorite socks. Den skarpsindige læser vil bemærke at det er modellen på forsiden af bogen og den er strikket i samme garn nemlig Lorna's Lace's solid color farve Old Rose.

Så tog vi da lige et par dage til Sverige med "alle" børnene. Og jeg ved altså ikke hvad det er med os, men vi kommer aldrig hjem med fornuftige billeder som kan illustrere hvad vi egentlig har lavet, men derimod sådan nogen som nedenstående:



Hotell Gästis i Varberg er hyggeligt og kan varmt anbefales, det samme kan byen der er overskuelig for en hønemor til to teenage-tøser som er ellevilde for at shoppe på egen hånd.





Nu er det så at jeg igen gerne vil låne nogle hænder for begge de her cardiganer vil jeg rigtig gerne have liggende i mit skab, lige til at hive på når det bliver koldere.




Foreløbig er jeg igang med sådan en her skulder/halsvarmer-ting. Garnet er hamrende blød Manu babyalpaka, den strikkes på p. 8, så mon ikke jeg bliver færdig indenfor en overskuelig fremtid???? ;-)