Der dufter dejligt af får på lageret, nej snarere uldgarn, må det vel være. Det er sådan lidt med det der uld enten elsker man duften eller hader den. Min søde svoger som strikker (ja svoger) var forbi idag og snuse til garn og blev helt nostalgisk over pladegarnet som er kommet hjem til butikken. "Åh, og så blir man så dejlig fedtet på fingrene"sagde han. Det er nu ikke så galt med pladegarnet, det virker mere som om man har smurt lidt håndlotion på. 2 fluer med et smæk, det er jo genialt.
Duften af uld minder mig umiskendeligt om den første kæreste jeg havde og den uldsweater han ALTID havde på.
Amalie har sin egen fårede historie som hun tit må høre for: Vi talte på et tidspunkt om at anskaffe et eller andet husdyr som kunne holde vores store baghave lidt "nede", snakken faldt på får, hvordan man kunne gøre osv Henrik spørger så "Jamen hvad med pelsen, nej det tror jeg altså er en dårlig idé"
Amalie flyver op "Vi skræller dem da bare selv". Hun aner ikke uråd da de voksne skriger af grin og siger fornærmet "Hvad er det der er så sjovt, det hedder da skrælle med alt muligt andet!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar