31 januar 2006

Så må man låne

Er der nogen som lige gider låne mig en hjerne med indbygget forståelse for computere og mænd som mener man er halvanalfabet når man ikke forstår ord som metasøgning, stylesheet, php og hvad f... ved jeg ? Idag har jeg virkelig været ved at brænde sammen rent hjernemæssigt over alt det jeg skal kunne og kunne fatte i forhold til min webshop. Når man køber et webshopmodul følger der en vejledning med, følger man den, svarer det til at man åbnede en fysisk butik ved at hænge et navneskilt på døren, lagde et par varer på hylderne og stillede sig ind bag disken og ventede på at noget skulle ske. Og den går jo lissom ikke vel?

Heldigvis er der her på matriklen en som er mere uvidende end mig og som glad og fro kalder nusseognoerkle.dk for min "datamatbutik". Han er stolt over aldrig at have sat sig til et tastatur, det interesserer ham mindre end ingenting overhovedet. Han præsterede en dag at ringe til mig på arbejde og spørge i et meget irriteret tonefald "Kan man ikke slukke for den der maskine? den står og summer hele tiden"
Han tilhører jo en stærkt udrydningstruet race så I får lige et billede af ham :O)

Mine børn opholder sig i Østrig i denne uge, igår havde de 24 grader i solen. Oh at sidde på en terasse med en Jägertee
bjerge og skiløbere og en dejlig varm sol lige i ansigtet........
Bemærk dog lige hvis du trykker på jägerte linket at te'en har et par bivirkninger....... ;-) Hvad gør det når solen skinner????

3 kommentarer:

Mette G. sagde ...

Hæ, hæ sådan en mand har jeg også. Vores gamle computer kunne han tænde, for knappen var orange - den tid er forbi :-)

Og Jägertee - jeg har boet i Wien engang, så jeg ved en hel del om Jägertee OG bivirkningerne.

Hilsen
Mette G.

Bettina sagde ...

Han ligner jo Hugh Grant!? :o)
Tænk, findes der stadig sådan nogle mænd? Det går over min forstand. Og jeg misunder dem ærligt talt ikke, tænk, hvad de går glip af! :o)
(og TÆNK, jeg har lige opdaget din blog OG din butik, når jeg bliver mere rask, skal du da lægges i min blogliste)

Saskatten sagde ...

Dadidi griner skummelt.. Hugh Grant?! I betragtning af at jeg har boet i samme hus med ham i øøh 4år(?!) har jeg dog aldrig lagt mærke til den sammenligning. Synes mere min onkelpapfar ligner Aidan Quinn. Mor er du sikker på at han ikke i virkelig heden hedder Quinn til efternavn? Kan være han er adobteret! Har lige googlet Aidan og det er faktisk lidt skræmmende så meget de ligner hinanden.